Om os
Om GrooweGlow
Hej, jeg hedder Simon, og jeg står bag GrooweGlow.
Jeg er 17 år og har lige afsluttet efterskole. GrooweGlow startede egentlig bare som en idé til mit eget værelse.
Jeg har altid været interesseret i vinylplader og samlede selv på plader. Jeg manglede en fed og anderledes ting til mit bord ved siden af min pladespiller – noget der både passede til musikken og kunne skabe en hyggelig stemning.
Jeg begyndte derfor at eksperimentere med gamle vinylplader og fandt inspiration i en lignende idé fra en tysker, der havde lavet noget kreativt med vinyl. Men jeg ville skabe min egen version – en lampe, hvor lyset bliver en del af designet, og hvor vinylpladen ikke bare står på hylden, men får nyt liv.
Efter mange forsøg og justeringer blev GrooweGlow til.
I dag laver jeg hver lampe i hånden af gamle vinylplader. Ingen plader er ens, og derfor bliver hver lampe også helt sin egen. Mit mål er at skabe noget, der ikke bare er en lampe, men et unikt stykke design med en historie bag.
Tak fordi du støtter en ung iværksætter og følger med på rejsen.
– Simon
GrooweGlow